Om os

I 1969 blev Stig P grundlagt af Stig Petersen, med den første butik beliggende på Kronprinsensgade i hjertet af København. Fra begyndelsen specialiserede Stig P sig i eget design, primært bestående af lædervarer og møbler. Over tid udvidede butikken sit udvalg til at omfatte omhyggeligt udvalgte designerbrands ud over deres eget skind design. I løbet af 00'erne lancerede Stig P deres egen tøjkollektion, og nogle år senere blev mærket Coatpeople introduceret med fokus på kvalitetsstrik og overtøj. Trods denne udvikling er Stig P fortsat forankret i de grundlæggende værdier som Stig Petersen lagde i 1969, nemlig kvalitet, design, gode arbejdsforhold og et fælles ansvar. 

Vores engagement i bæredygtighed omfatter mere end blot valget af de materialer vi bruger. Vi prioriterer brugen af GOTS-certificeret økologisk bomuld, som gennemgår strenge miljømæssige og sociale kriterier fra mark til færdigt produkt. Denne certificering sikrer, at vores bomuld er dyrket og forarbejdet med minimal påvirkning på miljøet og samtidig sikrer gode arbejdsforhold for dem, der er involveret i produktionen.

Vi vælger omhyggeligt naturlige fibre som økologisk bomuld, uld, hør og lyocell fra europæiske leverandører. Størstedelen af vores tøj er fremstillet af ”deadstock” hvilket bidrager til at mindske spildet af overskuds- og restmaterialer.

Vi får vores konfektion og jersey syet på en lille fabrik i Portugal, mens vores strik produceres i en lille by i Toscana, Italien. At vi får syet og strikket vores tøj her sikrer ikke kun fremragende håndværk og kvalitet, men reducerer også transportafstande og CO2-udledning. Dette er en essentiel del af vores ønske om at levere produkter af høj kvalitet med omtanke for både vores kunder og klimaet.

Da vi alle år har haft fysisk butik, er dette også vores plan fremadrettet, vi leder i øjeblikket efter nye lokaler og skriver her så snart de er fundet. I mellemtiden vil vi gøre alt vi kan for at servicere vores kunder bedst muligt online.